Bevillingsoversigt 2023 - Spor 1 Frøproduktion

Frøafgiftsfonden har for bevillingsåret givet tilsagn om tilskud til 16 projekter i spor 1 - Frøproduktion.

		1.000 kr.
Aarhus Universitet i alt		3.227

	Forskning og forsøg
1	TEKNOLOGIFRØ - rækkedyrkning	719
2	PRÆCISIONSFRØAVL	688
3	Skadedyrsbekæmpelse i hvidkløver	374
4	Frøgræsdyrknings klima- og miljøeffekt	347
5	Selektive ukrudtsmidler i spinat	296
6	Startgødning til engrapgræs	278
7	Forårsetablering af engrapgræs	232
8	Skadedyr i korsblomstrede frøafgrøder	157
9	Variabel dosering af herbicider ved rækkesprøjtning	86
10	Væselhale – vernaliseringskrav og overvintring i forårsetablerede frøafgrøder	50
	Forskning og Forsøg i alt	3.227

SEGES Innovation P/S i alt		2.567

	Forskning og forsøg
11	Græsukrudtsbekæmpelse i frø	550
12	Spinat til frø, ukrudt og etablering	503
13	PRÆCISIONSFRØAVL	413
14	Frøavl og klimaaftryk	397
	Forskning og Forsøg i alt	1.863

	Rådgivning
15	Rådgivning, nye dyrkningsmetoder og formidling, frø	704
	Rådgivning i alt	704


Syddansk universitet i alt		249

	Forskning og forsøg
16	PRÆCISIONSFRØAVL	249
	Forskning og forsøg i alt	249


	Spor 1 i alt	6.043

1. TEKNOLOGIFRØ – rækkedyrkning / Aarhus Universitet
Formålet er at bidrage til udvikling af et dyrkningssystem, hvor etablering af frøafgrøden i kraftige og tætte afgrøderækker med 24 cm rækkeafstand muliggør ukrudtsbekæmpelse ved rækkesprøjtning med ikke-selektive midler. Der er et meget stort behov for at finde nye dyrkningsmetoder i de fine frøgræsser efter Reglone er blevet forbudt (engrapgræs), og der er fundet herbicid-resistent enårigt rapgræs. Et andet hyppigt forekommende græsukrudt er væselhale, som er et stort problem i rødsvingel. De traditionelt anvendte græsukrudtsmidler har svag effekt over for væselhale, som især etablerer sig i åbne pletter i frømarken.

I nærværende projekt gennemføres to markforsøg i rødsvingel og engrapgræs a. til bekæmpelse af de to mest hyppigt forekommende græsukrudtsarter (enårig rapgræs og væselhale) og b. til bekæmpelse af græsukrudt med ikke-selektive midler. Målet er at bidrage til en strategi for græsukrudtsbekæmpelse som dels kan forsinke/afværge resistensudvikling i enårig rapgræs og dels bidrage til en bedre bekæmpelse af væselhale, almindelig rapgræs og agerrævehale.

2. PRÆCISIONSFRØAVL / Aarhus Universitet
PRÆCISIONSFRØAVL vil udvikle og demonstrere en produktionsplatform for præcisionsdyrkning af frø. Produktionsplatformen skal bidrage til at højne frøudbytte og –kvalitet og dermed fastholde den positive indtjening i frøbranchen, samtidig med at bekæmpelsesindsatsen reduceres, og at de flerårige græsfrøafgrøder bidrager til en øget oplagring af kulstof i jorden. Målet er at anvise et dyrkningskoncept, hvor afgrødens konkurrenceevne udnyttes mest muligt, og hvor data indsamlet med droner fra frøavleres marker kan omsættes i software som eksempelvis CropManager til en effektiv ukrudtsbekæmpelse, som kun udføres i områder af marken, hvor det findes.

PRÆCISIONSFRØAVL består af fem arbejdspakker, hvis mål er at udvikle forbedrede dyrkningsmetoder for rækkesåede afgrøder, udvikle algoritmer til afgrødegenkendelse og anvende disse ved dataindsamling via droner i frøavleres marker. De udviklede algoritmer integreres i CropManager, hvorfra der udvikles forslag til strategier for ukrudtsbekæmpelse, og disse valideres i frøavlernes marker.

Forventningerne til projektet er at det inden for et relativt kort tidsrum vil anvise en produktionsplatform, hvor ukrudt i frømarker moniteres via droner og softwareprogrammer som CropManager kan omsætte disse oplysninger til validerede og effektive bekæmpelsesstrategier, som minimerer anvendelsen af herbicider og hvis perspektiv er, at frøavl på sigt kan gennemføres selvom der ikke længere er selektive herbicider til rådighed.

3. Skadedyrsbekæmpelse i hvidkløver / Aarhus Universitet
Projektet beskæftiger sig med tre dele af problemstillingen omkring kontrol af kløverhovedgnaveren (Hypera meles):

1. Teste andre bekæmpelsesmidler end de i dag anvendte og finde potentielle kandidater. 2. Følge branchens aktiviteter med udsætning af snyltehvepse mod kløverhovedgnaveren og afgøre om arbejdet har effekt. 3. Monitere den geografiske udbredelse af kløverhovedgnaveren med henblik på at afgøre om afstand mellem marker kan anvendes som foranstaltning mod skadegøreren.

Aktiviteter: Teste andre bekæmpelsesmidler end de tilladte er nødvendigt, da der hos skadedyret er set vigende følsomhed over for det mest anvendte middel. Testene startes år et i laboratoriet, videreføres år to og kandidater testes i plotforsøg år to og tre. Det testes en bred vifte af potentielle kemiske og alternative midler såsom midler med bakterielle oprindelse, insektpatogenesvampe, nematode baseret produkter og midler med fysiologiske virkemekanismer.

Foretage monitering af en naturlig forekommende snyltehveps. Det er vist at udsætning af snyltehvepsen øger parasiteringen. Hvis udsætningerne skal have en bred effekt, skal der vedvarende udsættes snyltehvepse. Branchen har påbegyndt et arbejde med årlige udsætninger. Der vil blive indsamlet råvareprøver fra forrige års høst og antallet af snyltehvepsekokoner opgøres.

Monitere den geografiske udbredelse af skadedyret. Det er vist at afstand mellem marker har en effekt på hvidkløversnudebillens (Protapion fulvipes) evne til at nå frem til den nye frømark. Ved besøg i så mange marker som muligt (ca.100) at undersøge den geografiske udbredelse af kløverhovedgnaveren og om muligt afgøre om placeringen af frømarken kan mindske skadedyrsangrebet.

Effekt: At understøtte hvidkløverfrøproduktionen ved: Foreslå andre bekæmpelsesmidler end de anvendte. Følge udviklingen i snyltehvepsepopulationerne når der udsættes snyltehvepse på storskala. Skabe klarhed om den geografiske udbredelse af skadedyret.

4. Frøgræsdyrknings klima- og miljøeffekt / Aarhus Universitet

I forbindelse med målsætningen om at reducere landbrugets klima- og miljøeffekter mangler data for frøgræsdyrkningens effekt på drivhusgasudledning og kulstoflagring i jorden.

I AU-Flakkebjerg’s Biobase-platform indgår to 4-årige sædskifter, som har været i omdrift siden 2015:

A: Vårbyg m/udlæg; 1. års strandsvingel til frø med udnyttelse af genvæksten; 2. års strandsvingel til frø (den afsluttede frømark udnyttes som efterafgrøde); sukkerroer

B: Vårbyg; vinterraps; vinterhvede; vinterhvede m. efterafgrøde

Endvidere indgår afgrøder som ugødet kløvergræs, gødet græs til slæt, ensidig majs m.fl.

I projektet bestemmes forskelle i kulstoflagring, drivhusgasudledning og nitratudvaskning mellem frøgræs og andre afgrøder. Projektets mål er at indsamle data og opbygge viden om frøgræsdyrknings klima- og miljøeffekt, som kan indgå i en samlet vurdering af frøgræsdyrkningens klima- og miljøprofil i relation til andre enårige afgrøder samt anvise potentielle dyrkningsmæssige tiltag til forbedring heraf.

5. Selektive ukrudtsmidler i spinat / Aarhus Universitet
Et realistisk scenarie for fremtidens ukrudtsbekæmpelse i spinat er at anvende integrerede strategier med flere metoder. Spinat dyrkes på rækker, hvor at rækkemellemrummet udgør det største areal. Det er derfor sandsynligt at række og rækkemellemrum vil blive behandlet hver for sig med forskellige metoder. Mellem rækkerne vil flere mekaniske, termiske eller kemiske metoder kunne anvendes, og i princippet tages i anvendelse i morgen. Der findes allerede mange velbeskrevne ikke-selektive metoder til ukrudtsbekæmpelse på flader, hvor der ingen afgrøde er. Den helt store udfordring er imidlertid i rækken, hvor der trods de senere års udvikling af robotteknologi og præcisionslugemetoder, endnu ikke findes konkurrencedygtige alternativer til kemisk behandling. Det må derfor må anses for sandsynligt, at sprøjtning også vil være den dominerede metode til ukrudtsbekæmpelse i afgrøderækken en årrække endnu. Det er imidlertid et stort problem, at et af de få selektive midler i spinat, phenmedipham, er i fare for at forsvinde, og der er stort behov for at udvikle kemiske strategier uden phenmedipham.

Projektets hovedformål er at udvikle og afprøve strategier til kemisk ukrudtsbekæmpelse i spinat til frø i et scenarie, hvor phenmedipham ikke længere er til rådighed. Dette arbejde baseres på erfaringer fra strategi- og screeningsforsøg, udført de senere år, hvor bl.a. midlet Pixxaro har en fremtrædende plads. Målet er også i fremtiden at kunne anvise kemiske løsninger i rækkerne, der slår ukrudt ihjel og skåner spinaten (selektive ukrudtsmidler).

Projektets hovedaktivitet er udførsel af 3-4 strategi markforsøg i spinat samt øvrige specialforsøg. På længere sigt skulle projektet gerne udmønte sig i nye godkendelser af ukrudtsmidler til mindre anvendelse i spinat, så Danmark også i fremtiden er i stand til at fastholde sin stærke position på verdensmarkedet for spinatfrø.

6. Startgødning til engrapgræs / Aarhus Universitet
Det er projektets formål et undersøge om tildeling af startgødning under etablering af engrapgræs kan forbedre fremspiring og etableringshastighed i engrapgræs til frø – for et opnå en mere sikker etablering eks. ved udlæg i vårkorn, et tættere plantedække og dermed en større konkurrenceevne over for ukrudt.

Den første del af projektet gennemføres under kontrollerede eller delvis kontrollererede forhold i laboratorium og semifieldanlæg ved AU-Flakkebjerg, hvor effekten af de forskellige gødningstyper (med særlig fokus på fosfor og kvælstof) for fremspiring og vækst undersøges. Udlæggets optagelse af makronæringsstofferne bestemmes. Optimal placering af gødning i forhold til græsfrø bestemmes. Endvidere undersøges effekten af fosfor og mikronæringsstoffer for fremspiringen ved henholdsvis 25° (ISTA) og 8° (markforhold, forår) under laboratorieforhold.

I projektets sidste år testes placering af udvalgte gødningstyper ved forskellige udlægsmetoder (ærter, vårbyg og evt. renbestand). Specifikt undersøges de praktiske muligheder for etablering, hvor gødning placeres både til dæksæd og udlæg.

Målet er at afdække hvor vidt tildeling af startgødning kan give en større dyrkningssikkerhed i engrapgræs – eksempelvis ved udlægsmetoder med kortere etableringstid.

7. Forårsetablering af engrapgræs / Aarhus Universitet

Med udsigten til at miste Reglone vil den traditionelle udlægsmetode vårbyg/hvidkløver/engrapgræs blive stærkt udfordret og formentlig slet ikke kunne videreføres grundet ukrudtsproblemer. I dette dyrkningssystem har engrapgræs en etableringstid på to dyrkningssæsoner, inden der produceres frø. De kendte alternativer er efterårsudlæg i vinterhvede eller forårsudlæg i ærter eller vårbyg. Arealet med ærter i Danmark er begrænset, og dyrkningen er udfordret med få muligheder for kemisk ukrudtsbekæmpelse. De aktuelt mest relevante forårssåede dækafgrøder er vårbyg, vårhvede og ærter, men vi har ingen forsøg som sammenligner disses egnethed for udlæg af engrapgræs.

I markforsøg ved AU-Flakkebjerg undersøges udlæg af engrapgræs i de forårssåede afgrøder vårbyg, vårhvede og ærter udlagt på 24 cm rækkeafstand og ved to plantetætheder. Etableringsgrad og frøudbytte af engrapgræs bestemmes.

Formålet er at identificere nye udlægsmetoder for engrapgræs, som kan erstatte den traditionelle metode vårbyg/hvidkløver/engrapgræs og dermed udpege udlægsmetoder, som ikke er afhængige af adgangen til Reglone.

8. Skadedyr i korsblomstrede frøafgrøder / Aarhus Universitet

Avlen af korsblomstrede frøafgrøder er udfordret af et meget højt skadedyrstryk. Skadedyrene bliver opformeret i vinterraps og fortsætter deres udvikling i den vårsåede frøafgrøder, hvor specielt glimmerbøsser og blygrå rapssnudebiller forvolder skader. Hos glimmerbøsser er der fundet pyrethroid resistens. Der er behov for bedre værktøjer til at bestemme tidspunkt for begyndende skadedyrsangreb og undersøgelse af om de anvendte bekæmpelsesmidler er virksomme.

Moniteringen af indflyvningen vil ske med anvendelsen af Scout sensoren fra FaunaPhotonics. Registreringerne suppleres med fangster i gule fangbakker/ limplader. I et igangværende GUDP-projekt er der til sensoreren opbygget genkendelsesbiblioteker for skadedyr i raps. For bekæmpelsesmidler vil nuværende og mulige kandidater udvælges og aktivstofferne afprøves i laboratorie-bioassays på skadedyr indsamlet i de moniterede frømarker.

Effekter: At give avlerne af korsblomstrede frøafgrøder nye muligheder for monitering og undersøger om tilladte midler er effektive overfor de værste skadedyr.

9. Variabel dosering af herbicider ved rækkesprøjtning / Aarhus Universitet
Projektet skal afdække om det er muligt at anvende en teknik, der sikrer en effektiv dosering i rækkemellemrummet i rækkedyrket frøgræs, samtidig med at doseringen over afgrøderækken ikke overstiger den dosis afgrøden kan tolerere.
Målet er at udvikle en metode der kan sikre en mere effektiv bekæmpelse af problemukrudt i frøgræs der kan dyrkes på større rækkeafstand.

Der gennemføres markforsøg i frøgræs arter som rajgræs, strandsvingel og evt. hundegræs, der kan dyrkes på større rækkeafstand uden udbyttenedgang. I år 1 gennemføres screeningsforsøg med udvalgte midler i de tre frøafgrøder. Der anvendes en sprøjteteknik med sprøjtning af afgrødebåndet med den maksimalt anbefalede dosis og en højere mere effektiv dosering over afgrødemellemrummet. Dette opnås ved at anvende to dyser med forskellig ydelse over afgrødebånd hhv. rækkemellemrum. I år 2 og år 3 af projektet gennemføres udbytteforsøg med udvalgte kombinationer af midler og doseringer. Bredsprøjtning indgår som reference.

Projektet vil frembringe viden der kan bidrage til at opnå en mere effektiv bekæmpelse af problemukrudt i rækkedyrket frøgræs. Det gennemførte projekt vil ligeledes frembringe data om herbiciders selektivitet der kan anvendes til ansøgninger om "mindre anvendelse"

10. Væselhale – vernaliseringskrav og overvintring i forårsetablerede frøafgrøder / Aarhus Universitet
Projektet har til formål at undersøge to egenskaber ved væselhale
1. Varierer vernaliseringskravet hos danske populationer af væselhale
2. Overvintrer forårsfremspiret væselhale og sætter frø det følgende år

Vernaliseringskravet undersøges på frø indsamlet fra en række populationer af væselhale. Overvintring af forårsfremspiret væselhale undersøges på mærkede planter i markforsøg. Til at undersøge om vernaliseringskravet varierer mellem danske populationer af væselhale indsamles frø fra 5 populationer ved modenhed i 2021. Desuden indgår Flakkebjerg populationen som reference. Med de i alt 6 populationer gennemføres test af vernaliseringskrav i semifield forsøg ved Flakkebjerg. Vernaliseringskravet undersøges ved at så forskudt henover vinteren og placere containere/potter på udendørsarealet så de fremspirede planter udsættes for naturlig daglængde. Planternes udviklingsstadie registreres gennem sæsonen frem til sent efterår. Forsøget gentages 2 år.

Overvintringsevnen af forårsfremspiret væselhale gennemføres i small plot forsøg under markforhold. I forårsetableret dæksæd udsås væselhale i mærkede ringe i foråret umiddelbart efter såning af dæksæd. Efter fremspiring tyndes til 1 plante væselhale pr ring. Dæksæd + halm fjernes fra parcellen ved modenhed med normal stubhøjde. Væselhale planternes overvintring og frøsætning følges og registreres det følgende år. Der anvendes væselhale af Flakkebjerg populationen samt fra en af de populationer der indsamles til undersøgelsen af vernaliseringskrav. Forsøget gentages 3 år for at afdække effekten af varierende vinterforhold.

Projektet vil øge vores viden om væselhales biologi. Viden om ukrudtsgræssernes biologi er vigtig for at kunne anvise og kombinere forebyggende metoder og direkte bekæmpelse i strategier der sikrer en produktion af frø med den ønskede renhed.

11. Græsukrudtsbekæmpelse i frø / SEGES Innovation P/S
Formålet med dette projekt er at finde løsninger på bekæmpelse af græsukrudt og resistensopbygning for at fremtidssikre dansk frøavl. Målet er at give danske frøavlere konkrete, effektive og alternative løsningsmodeller til produktion af rent frø, der direkte kan implementeres i dyrkningen.

Der vi i 2023 blive videreført 4 arbejdspakker, som hver især bidrager med forskellige løsninger på græs-ukrudtsbekæmpelse i frø. Der vil blive udført forsøg med rækkesprøjtning i afgrøderne strandsvingel, engrapgræs og rødsvingel. I forsøget anvendes Glyphosat og Kerb med afskærmet sprøjteteknik. Da der ikke er selektivitet på disse midler, er anvendelse af præcisionsteknik en hjørnesten i gennemførelsen af disse sprøjtninger. Sprøjtningerne udføres i efteråret 2022 og i foråret 2023, og herefter vurderes effekter og afgrødeskader samt foretages udbytteopgørelse og analyse. Der vil blive udført forsøg i strandsvingel og alm. rajgræs med anvendelse af ukrudtsmidlet Kerb, på et tidligere tidspunkt end dette normalt anvendes. Formålet med dette er at bekæmpe græsukrudtet på et langt tidligere stadie, og undersøge tålsomheden overfor Kerb på frøgræsset på det tidlige anvendelsestidspunkt. Sprøjtningerne udføres i efteråret 2022, og i 2023 vurderes effekter og afgrødeskader samt foretages udbytteopgørelse og analyse. For at opnå bedst mulig afgrødeetablering, og derved maksimal afgrødekonkurrence over for græsukrudt, gennemføres to On-Farm forsøg. Det ene forsøg skal afprøve nøjagtigheden af såmaskiner. Der er i 2022 er lagt rødsvingel ud i vårbyg, på dobbelt rækkeafstand med 3 forskellige maskinfabrikanter. Der vil i 2023 blive vurderet på ensartetheden i etableringen, der vil løbende blive målt biomasseindeks via droneoverflyvning samt høst af frø på forsøget, og udbytte, renhed og kvalitet vil blive opgjort. Det andet On-Farm forsøg er etableret i 2022 i engrapgræs med 0, 20, 40 og 60 kilo N/ha placeret i smalle bånd oven på sårækken. I 2023 skal der udover visuel vurdering og biomassemålinger foretages høst, analyse og udbytteopgørelse i forsøget.

Dette projekt, skal give de danske frøavlere de bedste muligheder for at bekæmpe græsukrudt. Projektet skal frembringe løsninger på græsukrudtsbekæmpelse, som sikrer produktionsplatformen for dansk frø til gavn for hele værdikæden og den danske frøeksport. Det forventes, at der med dette projekt kan frembringes praktiske løsninger og dyrkningsmetoder, som direkte kan implementeres ude hos frøavlerene.

12. Spinat til frø, ukrudt og etablering / SEGES Innovation P/S

Projektets formål er at frembringe langsigtede løsninger på aktuelle dyrkningsmæssige udfordringer, som kan medvirke til at fremtidssikre den internationalt ledende rolle, som dansk havefrø gennem mange års arbejde har opnået. Målet med dette projekt, er at arbejde med forskellige løsninger til ukrudtsbekæmpelse, samt afprøve alternativer til disse. Resultaterne herfra formidles, så de kan komme til anvendelse ude i havefrøavlen, og derigennem fastholde havefrø som en attraktiv afgrøde.

Dette projekt vil arbejde med at udvikle de kendte metoder for ukrudtsbekæmpelse, for hvad angår anvendelse af herbicider. Derudover vil der blive arbejdet med renholdelse, hvor der udnyttes det faktum, at spinat til frø dyrkes på rækker. Der vil blive afprøvet afskærmet række- og båndsprøjtning med såvel selektive som ikke selektive midler, samt mekanisk renholdelse, for derigennem at finde løsninger som kombinerer præcisionsdyrkning med rækkedyrkningen og ukrudtsbekæmpelse. Der vil ligeledes blive arbejdet med at anvende kulturtekniske tiltag som middel til at håndtere ukrudt. Dette skal foregå ved at etablere spinat uden forudgående jord behandling, og sammenligne med kendt praksis med pløjning forud for såning. Ved at etablere uden forudgående jordbearbejdning, er fremspiringen af ukrudt mindre, hvilket bør resultere i en mere effektiv ukrudtsbekæmpelse. Udfordringen her er at sikre en optimal etablering af spinaten, hvilket den teknologiske udvikling på såmaskiner kan være løsningen på. Der findes såmaskiner på markedet nu, som netop kan sikre god etablering uden forudgående jordbearbejdning, og dette projekt undersøger hvorvidt det også er muligt i spinat til frø.

Effekt: Ved at frembringe løsninger og alternativer som enten kan afløse, eller være et supplement til kendt og anvendt dyrkningspraksis, vil de på længere sigt kunne medvirke til et mindre forbrug af pesticider, samt at fastholde produktionen af dansk spinat og havefrø, til gavn for hele frøbranchen og de danske frøavlere.

13. PRÆCISIONSFRØAVL / SEGES Innovation P/S
Formålet er at udvikle og demonstrere en produktionsplatform for præcisionsdyrkning af frø. Produktionsplatformen skal bidrage til at højne frøudbytte og –kvalitet og dermed fastholde den positive indtjening i frøbranchen, samtidig med at bekæmpelsesindsatsen reduceres, og at de flerårige græsfrøafgrøder bidrager til en øget oplagring af kulstof i jorden.
Målet er at anvise et dyrkningskoncept, hvor afgrødens konkurrenceevne udnyttes mest muligt, og hvor data indsamlet med droner fra frøavleres marker kan omsættes i software, som eksempelvis CropManager, til en effektiv ukrudtsbekæmpelse, som kun udføres i områder af marken, hvor det findes.

Projektet består af fem arbejdspakker, hvis mål er at udvikle forbedrede dyrkningsmetoder for rækkesåede afgrøder, udvikle algoritmer til afgrødegenkendelse og anvende disse ved dataindsamling via droner i frøavleres marker. De udviklede algoritmer integreres i gratisversionen af CropManager, hvorfra der udvikles forslag til strategier for ukrudtsbekæmpelse, og disse valideres i frøavlernes marker.

Forventningerne til projektet er, at samarbejdet mellem projektets deltagere vil muliggøre, at der inden for et relativt kort tidsrum vil kunne anvises en produktionsplatform, hvor ukrudt i frømarker moniteres via droner og softwareprogrammer som CropManager kan omsætte disse oplysninger til validerede og effektive bekæmpelsesstrategier, som minimerer anvendelsen af herbicider og hvis perspektiv er, at frøavl på sigt kan gennemføres, selvom der ikke længere er selektive herbicider til rådighed. Ved at kunne frigøre frøavlen fra problematikken omkring fremtidig adgang til herbicider, sikres det at produktionen og den danske frøeksport kan fastholdes til gavn for hele værdikæden i frøavlen.

14. Frøavl og klimaaftryk / SEGES Innovation P/S
Projektets formål er at kvantificere effekten af nitrifikationshæmmere på dannelsen af nitrat og lattergas ved ompløjning af hvidkløver. Målet er ud fra projektets resultater at anvise en dyrkningstrategi, der kan minimere kvælstoftabet til det marine miljø, samt begrænse udslippet af lattergas fra dyrkningsfladen i forbindelse med omlægningen af hvidkløverafgrøder.

Der vil i projektperioden blive gennemført markforsøg i etablerede hvidkløvermarker til frøproduktion. Udvalgte parceller vil blive behandlet med et nitrifikationshæmmende middel før ompløjning af hvidkløverstubben. Efter behandling med nitrifikationshæmmere vil der blive pløjet, og der vil blive etableret sugeceller. Herefter vil der blive etableret vinterhvede på arealet. Der vil på arealet blive nedgravet sugeceller, hvorfra der i projektperioden kan udtages vandprøver til bestemmelse af kvælstofindholdet i det afstrømmende vand. Til optimering af modellens beregninger vil lokalt opstillede vejrstationer indsamle nedbørs- og temperaturdata. Der vil i samme periode blive udtaget N-min prøver på forsøgsarealet for derigennem at måle mængden af mineraliseret kvælstof i perioden og mængden af nitrat, der er til stede i jordlaget i forsøgsperioden. Forsøget anlægges i 3. kvartal 2022, og målinger og analyser for 2022 gennemføres herefter. I foråret og sommeren 2023 vil målingerne fortsættes, og der vil blive gennemført N-min målinger på forsøgsarealet. Det forventes, at projektet kan bidrage til en reduktion af klima gasudledning på 375 kg CO2-ækv/ha, ved brug af nitrifikationshæmmere inden om-pløjning af hvidkløver, hvis der antages et kvælstofindhold i hvidkløver på 200 kgN/ha.

Effekten er den direkte effekt af anvendelse af nitrifikationshæmmere, som reducerer udledningen af lattergas med op til 40%. Målsætningen på kort sigt er 1000 ha, med en samlet årlig reduktion i klima gasudledning på 375 ton CO2-ækv, som forventes realiseret 12 måneder efter projektets afslutning. På længere sigt er målsætningen, at 90% af arealet dyrket ud fra dette dyrkningssystem behandles med nitrifikationshæmmere.

15. Rådgivning, nye dyrkningsmetoder og formidling, frø / SEGES Innovation P/S
Formålet med projektet er, at frøavlsarealet fastholdes, og at der sikres en konkurrence- og bæredygtig produktion til gavn for hele værdikæden, så dansk frøavls position som verdensledende fastholdes. Målet er at opsøge, formidle og rådgive omkring ny viden samt nye og alternative dyrkningsmetoder og derudover at sikre, at adgangen til nødvendige pesticider kan fastholdes på såvel kort som længere sigt.

Aktiviteter i 2023:

Innovation og udvikling: undersøge og afdække, muligheder inden for alternative dyrkningsmetoder, som kan anvendes i frøavlen. Dette ved at opsøge udvikling og innovation i teknik- og maskinbranchen, og følge mulighederne inden for præcisionsdyrkning, herunder robot, drone og sensorteknologi. Ligeledes vil biopesticider/biostimulanter blive undersøgt for alternative løsninger til pesticider. Projektet skal ligeledes bidrage med opsamling af viden omkring frøavl, set ud fra et internationalt perspektiv, hvilket vil ske gennem deltagelse i international konference i ”International Herbage Seed Conference 2023” i Angers, Frankrig, samt frøfaglig studietur til Oregon USA.

Planteværn: Afdækning af behov for ansøgninger på mindre anvendelser eller dispensationer på planteværn til frøavl. Udarbejdelse af ansøgninger, herunder kontakt til myndigheder og organisationer, samt formidling til rådgivere og frøavlere omkring opnåede godkendelser og anvendelsen af disse. Herigennem sikres, at frøavlen har de nødvendige pesticider til rådighed, i det omfang at lovgivning og generelle godkendelser tillader dette.

Rådgivning, vidensdeling og formidling: Via formidling og rådgivning bredes viden ud til såvel frøbranchen og rådgivere, som til den enkelte frøavler. Dette sker gennem deltagelse i relevante frøavlsmøder, workshops, markvandringer, ERFA-grupper, plantekonferencer m.fl. Der formidles ligeledes gennem artikler i fagtidsskrifter, sociale medier, webinarer, podcasts m.fl.

Effekten af dette projekt er, at være et samlingspunkt for undersøgelse, indsamling, formidling og rådgivning af viden i forhold til frødyrkning. Dette skal medvirke til at dansk frøavl, fortsat er økonomisk attraktivt for den enkelte frøavler. Projektet skal bidrage til, at hele værdikæden omkring dansk frøavl har de bedst mulige betingelser, for fortsat at være helt i front. Ligeledes skal projektet bidrage til, at frøavl fortsat har plads som en sund og attraktiv vekselafgrøde i sædskiftet.

16. PRÆCISIONSFRØAVL / Syddansk Universitet
PRÆCISIONSFRØAVL vil udvikle og demonstrere en produktionsplatform for præcisionsdyrkning af frø. Produktionsplatformen skal bidrage til at højne frøudbytte og –kvalitet og dermed fastholde den positive indtjening i frøbranchen, samtidig med at bekæmpelsesindsatsen reduceres, og at de flerårige græsfrøafgrøder bidrager til en øget oplagring af kulstof i jorden. Målet er at anvise et dyrkningskoncept, hvor afgrødens konkurrenceevne udnyttes mest muligt, og hvor data indsamlet med droner fra frøavleres marker kan omsættes i software som eksempelvis CropManager til en effektiv ukrudtsbekæmpelse, som kun udføres i områder af marken, hvor det findes.

Forventningerne til projektet er at samarbejdet mellem projektets deltagere vil muliggøre, at PRÆCISIONSFRØAVL inden for et relativt kort tidsrum vil anvise en produktionsplatform, hvor ukrudt i frømarker moniteres via droner og softwareprogrammer som CropManager kan omsætte disse oplysninger til validerede og effektive bekæmpelsesstrategier, som minimerer anvendelsen af herbicider og hvis perspektiv er, at frøavl på sigt kan gennemføres selvom der ikke længere er selektive herbicider til rådighed.