
Hvad gør jeg hvis projektet er forsinket
Fondens bevillinger er 1-årige og bevilget for et kalenderår. Tilskuddet kan således kun dække projektomkostninger, der ligger i perioden 1. januar - 31. december i det kalenderår, som bevillingen vedrører.
Der skal derfor opstilles realistiske budgetter for kalenderåret, og aktiviteterne skal kunne gennemføres inden for kalenderåret. Der kan alligevel blive behov for at udskyde visse af projektets aktivitet til afholdelse senere, eksempelvis som følge af eksterne leverancer, der svigter, barsel eller længerevarende sygdom hos nøglemedarbejdere.
Der skal ansøges om fristforlængelse, når viden om behov herfor foreligger og senest den 31. december i bevillingsåret.
Skemaet til brug for ansøgning om forlængelser af 2023-projekter kan downloades her:
Indsendelse af ansøgning om projektforlængelse
Ansøgningen skal fremsendes i pdf-format, hvor del 1 og 2 er samlet til ét dokument.
Evt. program til at samle de to dele i PDF-format: https://www.adobe.com/acrobat/online/merge-pdf.html
Ansøgningen skal sendes pr. mail til: kartoffelafgiftsfonden@kartoffelafgiftsfonden.dk